• Familien Majlund

  • Legenden Zhera

  • Lavendelgårdens dyr

Mikkel Majlund

"Farfars mange fortællinger om den unikke hest, havde åbnet en helt ny verden for Mikkel. Det var her, han søgte tilflugt, når skolens strabadser til tider blev for store. Mikkel lå på halmballen i stalden og nød roen. Hestenes gumlen og trygheden ved at være omgivet af de rolige dyr, lullede ham i søvn." (citat, Drømmen)

Hej med jer.

Mit navn er Mikkel, og jeg er 13 år. Jeg bor på Lavendelgården sammen med mine forældre og to søstre, Astrid og Bodil.

Jeg bruger meget af min tid i stalden, fordi jeg kan være mig selv, når jeg er sammen med hestene. Der er desværre stadig mange, der tror, at heste kun er for piger, men der tager de fejl! Se bare på flere af de store dressur- og springryttere! Det er da ofte fyrene, der klarer sig godt på banen! Jeg har redet i en del år nu, men det er faktisk ikke ridningen, der er vigtigst for mig. Samværet med dem er mindst lige så vigtigt. Jeg elsker den ro, der er i en stald, når de står inde og gumler. Når jeg ligger på halmen med min bog, føler jeg mig hensat til en anden verden. Det er helt fantastisk. Bogen betyder meget for mig, fordi jeg har fået den af farfar.

Jeg har masser af spændende historier at dele med jer derude, så jeg håber, I bliver hængende og har lyst til at følge mig i min færden sammen med farfar og alle de andre.

Venlig hilsen Mikkel 

 

Astrid

»Der er pres på. Du ved. Fra alle sider. I 9. klasse er der mange lektier og opgaver, der kræver tid. Karakterer får vi hele tiden smidt i hovedet, og de sidste par gange har jeg slet ikke engang turdet vise dem til mor. Det går ikke så godt, som jeg havde håbet.« (Citat, Drømmen)

Kære hestepiger og drenge

Jeg hedder Astrid og er 15 år. Jeg går på den store skole i Fjordsø, hvilket jeg for det meste er glad for. Der er nogle af tøserne i min klasse, der ikke altid er så søde. Derfor glæder jeg mig også til at skulle på efterskole efter sommerferien.

Da jeg jo har været omgivet af heste, næsten siden jeg kunne gå, har jeg selvfølgelig også redet i mange år. Jeg har en varmblodshoppe, der hedder Molly May, som jeg rider dressur på. Ikke stævner og den slags, men bare for motion og hygge. Desværre bliver det ikke til så mange ture, som jeg gerne ville, for jeg bruger meget tid på lektier.

Rasmus? Ja, han er lidt sød. Jeg må indrømme, at jeg ikke har sagt noget til ham endnu, men jeg håber, jeg kan lære ham bedre at kende i fremtiden. Hvis bare jeg ikke var så nervøs, når han er i nærheden... 

Jeg ser frem til at dele mine oplevelser med jer alle sammen, så jeg håber, vi ses?

Vrinsk fra Astrid

Bodil Majlund

"Bodil kiggede beundrende op på den rødhårede pige. »Nøj… hold da fast, hvor du har meget sort på øjnene; det er mere end dig, Astrid!«

»Det hedder altså mascara, Bodil, og det siger man ikke til nogen, man ikke kender.« Bodil, der aldrig kunne blive flov, rystede bare på hovedet. Den lille pige gik hen til farfar for at undgå yderligere formaninger." (Citat, Drømmen)

Hej hej fra Bodil.

Mor skriver for mig, for jeg kan ikke selv endnu. Jeg har mange venner, som jeg sagtens kunne fortælle mere om, men det må du vente med at høre om, til jeg får mere taletid i bøgerne.

Jeg er en hel håndfuld år. Så mange! (Bodil viser hele sin hånd, selvom mor siger, at folk bag skærmen ikke kan se det)

Hvis du også elsker at bage ligesom jeg gør, så ser du garanteret Den store Bagedyst på fjernsynet? Jeg siger altid til mor, at vi også skal bage de der store kager engang, men hun synes, jeg sviner for meget i køkkenet. Når jeg bliver stor, skal jeg have mit eget bageri. Så kan jeg bage hele tiden.

Jeg elsker dyr, og derfor er det ret heldigt, at jeg bor på landet. Jeg har ikke lært at ride endnu, men måske kan Mikkel lære mig det, når jeg bliver større.

Mor siger, hun ikke vil skrive mere nu, så...

Aage Majlund

”Der var et særligt skær over farfar, når han gav sig hen til fortiden og lod sig rive med. Ingen kunne som han skabe billeder af en svunden tid. Han fortalte levende og malende. Fægtede med armene, eller lavede stemmen om, mens han grinede. Aages karakteristiske grin. Det smittede altid.” (Citat, Drømmen)

Kære venner.

Ja, hvad skriver man egentlig om sig selv i sådan en præsentation? Der er jo mange ting, jeg gerne vil fortælle om mig selv...

Jeg kan da starte med at sige, at jeg er 70 år, og single... i hvert fald indtil videre. Jeg mistede min kone for nogle år siden, og da fik jeg lov til at flytte ind hos min søn og svigerdatter, Jens og Karen.

Mikkel og jeg hygger os gevaldigt med at læse og snakke om gamle dage. Han er heldigvis en glad knægt, der godt kan tåle noget gas engang imellem. Jeg ved godt, han siger, at jeg fortæller røverhistorier, og det er der måske lidt om... men det meste er rigtigt nok, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg har en fortid som kongens vogter i København. Her fik jeg et nært venskab med Kong Frederik den Niende... eller i hvert fald sådan næsten da. Det er dejligt at vække minder til live, når jeg deler mine erindringer med mine børnebørn.

På snarligt gensyn,

Aage

 

Karen & Jens Majlund

»Ikke det mindste. Det handler om at tænke stort. Det er sådan alle succesrige mennesker i sin tid har tænkt, Mikkel. Stort. Kun ved at tænke stort, kan man nå sine drømme.« (Citat, Drømmen)

Hej alle sammen.

Vi hedder Karen og Jens, og det er os, der ejer stutteriet på Lavendelgården.

Jens bruger meget tid i marken, hvor han står for Lavendelgårdens jordbrug. Når han ikke er i marken, driver han et bageri i Fjordsø. Karen tilbringer hverdagene på sit kontor i byen, hvor hun laver regnskab.

Vi købte gården for mange år siden, dengang vi stadig var unge og nyforelskede. I dag er der sket meget med ejendommen, fordi vi var nødt til at renovere en del. Vi har dog bibeholdt den gamle stil, som I måske kan se på billedet af Lavendelgården?

Som forældre er vi selvfølgelig glade for, at alle deltager i arbejdet med hestene. Men det er også vigtigt for os, at børnene gør det af lyst og egen vilje. Vi kan mærke på Astrid, at hun er ved at finde sig selv, og i den proces er der mindre tid til ridning og hestene. Om hun fortsætter med sin interesse for heste skal være op til hende. Vi støtter hende uanset, hvad hun vælger.

Vi glæder os til at dele de mange spændende oplevelser i fremtiden med jer derude.

Venlige tanker

Karen og Jens

Trine

Mikkel fortalte begejstret og længe om weekendens nyfødte, da Trine og han i et frikvarter sad ude ved gyngerne. Trine var efterhånden den eneste på skolen, der forstod hans passion for de firbenede dyr; og den eneste, der ikke drillede ham med det. De øvrige drenge i klassen havde kun øje for fodbold. Trine, der selv var en sej hestepige, opfordrede ham altid til ignorere drengenes hånende ord. (Citat, Drømmen)

Hejsa

Jeg hedder Trine og er en af Mikkels venner. Vi går i klasse sammen på Fjordsø Skole. Mikkel og jeg taler tit om heste, for jeg er lige så tosset med dem som han er. Han er bare mere heldig end jeg er, for jeg har ikke min egen endnu. Indtil videre er det kun blevet til en halvpart på rideskolen, men det er også bedre end ingenting.

Mine forældre kan ikke se det fantastiske i hestene, så jeg er rigtig glad for at have Mikkel at dele de sjove oplevelser med. Og så er han også ret sød...

Mine yndlingsfag i skolen er engelsk og idræt. Jeg er nok lidt bedre til engelsk, end Mikkel er, men han er til gengæld god til at hjælpe mig i matematik. Jeg forstår ikke det der med brøker...

Mikkel og jeg har mange planer om de oplevelser, vi gerne vil have med hestene:) I skal nok høre nærmere!

Kram fra Trine 

Louise

"Skal vi så slet ikke ses i weekenden? Og hvad skal jeg sige til Christiane? Jeg tror, hun føler sig lidt ensom. Hun har jo ikke nogen hjerteveninde ligesom vi to har hinanden?" At Louise omtalte hende som sin hjerteveninde uden nogen tøven, var sødt. Det var rart, at de to havde så nært et venskab. (Citat, Ønsket)

 

Hej med jer.

Det er så mig, der er Louise – hende den nysgerrige, hvis du spørger Astrid. Jeg tror indimellem, hun synes, jeg blander mig lidt for meget. Men hey, er det ikke dét, man har veninder til? Hvis ikke Astrid havde mig til at følge lidt med i, hvad der sker omkring os, ville hun bare gå rundt i sin egen boble. Så er det da bedre at være up-to-date med sladderen i Fjordsø, ikke?

Jeg er ikke så hestetosset som Astrid, men må da erkende, at det er nogle skønne dyr. Meeen, livet drejer sig ikke kun om heste. I min verden er det lige så vigtigt at have gode venner omkring sig, rejse, læse ungdomsblade og følge med i de nyeste film og serier. Inderst inde tror jeg også, Astrid er ved at få øjnene op for, at der er et liv uden for Lavendelgården. Det er i hvert fald noget, jeg forsøger at hjælpe hende med.

Nå, jeg kunne blive ved, men må hellere stoppe for nu.

Kærlige hilsner fra Louise

Pelle

”Den sympatiske Pelle havde efter eget udsagn mange kontakter på hånden, der i fremtiden kunne vise sig gunstige for dem, når hestene skulle formidles videre. Berideren kom selv med et par heste, som skulle stå opstaldet uden beregning på Lavendelgården, hvis han til gengæld red Lavendelgårdens ungheste til.” (Citat, Ønsket)

Hej derude

Som tilflytter fra Træstrup Høje vil jeg da lige præsentere mig selv. Jeg hedder Pelle og har fået en tjans som berider på Lavendelgården. Familien Majlund må siges at have taget rigtig godt imod mig, og jeg glæder mig til at lære dem endnu bedre at kende.

Jeg bor for tiden sammen med min lillesøster Minna i en lejlighed i Fjordsø. Egentlig havde jeg tænkt mig at bo alene, men da min søster plagede for at flytte ind her, kunne jeg ikke sige nej. Hun er trods alt min søster, så nu giver vi det en chance.

Officielt har jeg ingen kæreste, men der er da vist et par pigehjerter, der banker for mig hist og pist, har jeg hørt. Jeg trives bedst som en fri fugl, men hvis den rigtige pige dukker op, kan jeg måske overtales til tosomheden. Indtil da bruger jeg al min tid på de firbenede.

Pligten kalder, men vi ses måske på Lavendelgården?

Pelle

Minna

"Ja, jeg ved godt, jeg er heldig. Det er der jo så mange, der fortæller mig hele tiden." Minna så væk.  

Var der noget, hun ikke fortalte ham? (Citat, Ønsket)

 

Til dig, der læser med

Mit navn er Minna, og jeg er lige flyttet til Fjordsø fra Træstrup Høje. Mildt sagt, så krævede det en del at overtale de gamle til at lade mig flytte hjemmefra. ’Du går altså kun i 8. klasse,’ sagde min far konstant, inden det lykkedes. Jeg tror først det gik op for dem, hvor meget jeg hadede min gamle skole, da læreren ringede hjem til dem. De vidste ikke, jeg havde pjækket så meget.

Faktisk var det Pelle, der foreslog mig, at jeg burde skifte skole. Han havde vist bare ikke regnet med, at jeg også ville skifte hjembyen ud. Heldigvis gav han mig lov til at flytte ind hos ham, hvis jeg til gengæld lovede at passe skolen. Jeg fandt så senere ud af, at Pelle også fik noget ud af det. Nu betaler mor og far nemlig hans husleje. Men det er vel en win-win situation for os begge to.

Jeg håber at få nye venner i Fjordsø. Mikkel og Trine virker flinke, så mon ikke det bliver dem, jeg holder mig til i første omgang? Nu må vi se…

Minna 

Christiane

»Der er godt nok langt herud. Er det ikke deprimerende at bo så langt væk fra alting?« Der var en snert af foragt i stemmen, og hun kiggede sig uimponeret rundt, da de to piger stod midt på gårdspladsen efter en længere cykeltur. (Citat, Drømmen)

Halløjsa

I kender mig som Christiane, og jeg går i klasse med Astrid. Hun er en sød pige, men lidt bagefter i stil, hvis I spørger mig. Hun er heldig med, at jeg altid er opdateret på det hippeste inden for mode og makeup, så jeg skal nok hjælpe hende på vej. Hun vil sikkert takke mig for det senere.

Heste siger mig ikke så meget, men det er nok mest fordi jeg aldrig har gået til ridning. Jeg har boet i storbyen det meste af mit liv, så det var noget af et kulturchok at komme til Fjordsø fra København. Det er en hyggelig by, men noget lille efter min smag. Hvis man skal have nyt til klædeskabet er det i hvert fald ikke vores gågade, man skal besøge. Jeg bestiller alt mit gear over nettet, I ved. Makeup og den slags. Det er ikke altid, min mor synes, det er så fedt, at jeg bruger så mange penge på mig selv. Det er så også kun fordi hun selv har et ret højt forbrug af cremer og parfume, siger jeg bare!

Hej hej med jer 

Valborg

Valborg var også blevet gladere. Alting havde været så trist, siden hun mistede sin mand gennem 40 år. Nu kunne hun igen grine ad små ting. Som for eksempel når Aage sang for fulde lungers kraft med på det, der kom ud af radioen. Det kunne være alt fra Grethe Sønck til de tyske schlagere, som han ikke kendte teksten på, men bare var god til at lade som om. (Citat, Drømmen)

Kære læsere.

Mit navn er Valborg. Ja, jeg ved godt, I måske kun kender navnet fra Shubidua-sangen 'Hvalen Valborg', men jeg er altså ingen hval!

Jeg kommer af og til på Lavendelgården, hvor jeg hjælper til i køkkenet. Karen og Jens har nogle lange dage... Aage og børnene kan ikke stå med madlavning og rengøring selv. Derfor er det mig en glæde at give en hånd med. Det er jo rart at føle sig nyttig, selvom man efterhånden er en gammel kone.

Jeg hygger mig meget i Aages selskab, selvom han er ret speciel. Det er sjovt at se, hvordan han sprudler af glæde, når vi synger sammen over aftensmaden, og lille Bodil pludselig slutter sig til. Så bliver madlavningen lidt sjovere, kan jeg godt fortælle jer, ha ha.

De bedste hilsner,

Valborg

Nabokonen Alma

»Mine blomster! Se nu, hvad den uvorne pony har ødelagt – og så netop i dag, hvor mine to veninder fra Slagelse kommer på besøg,« knurrede hun. Nabokonen var rasende, og et utal af ukvemsord flød fra hendes rynkede mund, mens Mikkel gik slukøret rundt og kaldte på sin pony. Jens og Aage gik som vanligt i gang med at samle de mange knækkede planter op og rejse de væltede og knuste krukker, alt imens de også spejdede efter Ronaldo. Ponyen var ingen steder at se. (Citat, Drømmen)

Kære læser.

Lad mig præsentere mig selv som det sig hører og bør. Mit navn er Alma, og jeg kommer oprindeligt fra Slagelse. Jeg købte naboejendommen til Lavendelgården før familien Majlund flyttede ind. Det er sandelig en livlig familie, skal jeg lige love for. Men de er vel gode nok på bunden. Hvis de altså bare ville holde deres dyr for dem selv. Deres pony Ronaldo er af og til på besøg i min have, og det er bestemt ikke fordi, jeg har inviteret ham!

Personligt interesserer jeg mig ikke meget for dyr; jeg holder til gengæld meget af blomster. Pelargonier og bonderoser er mine yndlings. Min prydhave er kendt af hele byen, skal jeg sige jer. Ja, jeg fik jo aldrig børn selv, så det er måske forklaringen på, hvorfor mine blomster har så stor en plads i mit hjerte.

Jeg kommer ikke meget sammen med familien Majlund, men jeg har da haft fornøjelsen af børnene op til flere gange. Jeg erindrer tydeligt en eftermiddag, jeg skulle se efter den lille Bodil, fordi Karen havde et ærinde i byen. Uha, det var noget af en prøvelse!

Ja, jeg kunne selvfølgelig blive ved med at fortælle, men jeg skal ind til min te. Potten koger, kan jeg høre.

Venlig hilsen Alma

 

 

Borgmester Thygesen

Han glædede sig til at tale foran det store, begejstrede publikum, nyde dets applaus og sende den obligatoriske hilsen hjem til lillemor. Det var efterhånden blevet en fast tradition for ham at øve talen samme morgen, som paraden fandt sted, fordi han så kunne nyde at stå på scenen hele to gange.

»… og igen i år er det mig en stor fornøjelse at byde velkommen …« Han talte højtideligt ind i den skrattende mikrofon. Idet han skulle til at fortsætte, hørte han en rumsteren nede bag barrieren for enden af torvet. Han tav. Hvad mon det var, der puslede? Var det mon nogen, der ville smuglytte til hans tale? Han kom til at smile. Måske havde han en hemmelig beundrer? (Citat, Drømmen)

Mit navn er Thygesen. Borgmester Thygesen, om I vil.

Jeg er Fjordsøs borgmester, og det befinder jeg mig ganske godt med. Min plan er selvfølgelig at få lidt mere taletid i bøgerne, så jeg kan vise omverdenen, hvilke ambitioner jeg har for Fjordsøs fremtid. Men indtil videre må I nøjes med at vide, at det er mig, der træffer de store beslutninger for egnen.

Jeg er gift og har også en datter, Kirsten. Hun er lidt for glad for søde sager, men sådan er det vel med de unge nu til dags? Kirsten er godt 30 år, forresten.

Er det her, jeg skal skrive under?

Luffe og Olfert

Den store gråstribede huskat, Olfert, lå på lur for at overraske en af de fede, velpolstrede høns bagfra, men på trods af sin smidighed måtte Olfert tit erkende, at det trods alt var nemmere at overmande en pose rugbrødsrugfler sat ud til hestene, frem for en kødfuld og truende høne. (Citat, Drømmen)

Lavendelgårdens stalde bugner af dejlige dyr, og de to eksemplarer her er ingen undtagelse. Katten Olfert befinder sig aldrig længere væk end få meter fra farfar, mens hunden Luffe huserer der, hvor der er et underlag med gulvvarme. Luffe har en tendens til at sove, når der kommer gæster, så den helt store vagthund er han næppe. Til gengæld er han en højtelsket følgesvend for især den lille Bodil. Hun har præsteret at sove middagssøvn i kurven sammen med den lodne hund op til flere gange. 

Ronaldo

Stedets lille maskot, shetlænderen Ronaldo, stod allerede uroligt ved bokslågen, som den knap kunne se over. Kun dens lyserøde mule kunne skimtes over den høje låge for enden af staldgangen. Den lille, utålmodige vallak skrabede hidsigt i gulvet for at lokke Mikkel til at give den en godbid. (Citat, Drømmen)

Ronaldo er altid med på at lave ballade. Det giver ofte den lille familie grå hår i hovedet, når han stikker af, men han er ikke god til at slette sporene efter sig, så han bliver heldigvis altid hurtigt fundet igen. Ronaldo kommer tit til at tromle nabokonen Almas fine blomsterbede, og så bliver der vrøvl! Ronaldo er dog ligeglad, for det er ikke ham, der står for skud, når sure Alma beklager sig.

Han er højtelsket af Mikkel og Astrid, der begge lærte at ride på ponyen. Ronaldo er af racen shetlænder, der kan blive ret gamle sammenlignet med større hesteracer. 

Molly May

»Jo, det er Molly May…« Hun betragtede hesten, som hun havde haft, nærmest siden hun kunne gå. Det var særligt efter hun var fyldt 15, at hesten havde fået mindre og mindre opmærksomhed. Den dårlige samvittighed nagede af og til, men ikke så meget, at hun kunne skille sig af med den. Molly May havde været hendes bedste ven, og den havde undertiden lagt ører til lidt af hvert. (Citat, Drømmen)

Molly May er Astrids gamle hest. Hoppen er rød med hvid blis, og den er meget godmodig. Planen er, at Molly May skal med Astrid på efterskolen efter sommerferien, og det er noget, både Astrid og hesten ser frem til. Så kan de nemlig tilbringe lidt mere tid sammen.

 

Zhera

”Han forsøgte at se hende for sig. Den kulsorte hest, der frygtløs galopperede hen over skyerne og fik det til at buldre og tordne. Den lange, bølgede man, der flagrede i vinden, når hun stor og almægtig sendte lynnedslag ned til menneskene under sig. Den prustende lyd hun udstødte, når hun stejlede og stod truende på bagbenene. De mørke, dybe øjne, der gemte på alverdens visdom.” (Citat, Drømmen)

Zhera er stammoder til alle heste i verden. Du kender sikkert historien om Adam og Eva? Det er lidt det samme, bare i hesteverdenen.

Zhera er skabt af guderne på en kulsort nat. Deraf også den sorte farve.

Der var engang en konge, der så hende for sig som den eneste på sin tid. Han besluttede at skrive en bog om hende, så mange andre også kunne få viden om den gudesmukke hest. Det er den bog, Mikkel nu har fået. Der er nemlig en helt særlig historie, der forbinder forfatteren af bogen og Mikkels farfar, Aage.

Men det kan du læse meget mere om i Drømmen.

God fornøjelse med læsningen

Kærlig hilsen os på Lavendelgården